Time Square

De 3 seværdigheder i New York der trækker flest mennesker

Når man snakker New York, så snakker man i den grad også seværdigheder. Men hvilke seværdigheder i New York trækker egentlig flest besøgende om året? Det kommer vi til at kigge lidt nærmere på her, hvor der bliver kastet lys på top tre.

American Museum of Natural History

American Museum of Natural HistoryFørst og fremmest har vi American Museum of Natural History, der har stået åbent siden 1869.

Det naturhistoriske museum trækker hvert år millioner af besøgende, og det ligger blandt andet inde med en 31 tons tung meteorit, der i tidernes morgen blev solgt til museet for 40.000 dollars. Den pris er nok røget lidt i vejret siden.

Central Park

Central ParkSom det næste punkt på listen over seværdigheder i New York med flest besøgende kommer Central Park.

Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved, om det går ind under en seværdighed. Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at parken er velbesøgt.

Det er selvfølgelig gratis at gå rundt i den, og det kan være en god måde at komme væk fra de travle gader i New York, hvis man bare gerne lige vil have lidt fred og ro.

Og så er der store chancer for, at du har set den brugt mange gange i amerikanske film. Så hvem ved? Måske kommer du forbi en filmoptagelse på et tidspunkt, hvis du bevæger dig derinde.

Empire State Building

Empire State BuildingSidst, men absolut ikke mindst, har vi Empire State Building, der i dag, efter World Trade Centers forsvinden, er byens højeste bygning med sine 381 meter.

Det er her muligt for turister at komme op og få en rigtig god udsigt over hele byen. Så hvis man går rundt på gaden og savner at se det hele lidt ovenfra, så kan det være en god ide at smutte op i lige netop Empire State Building.